Mennesker har til alle tider set regnbuen træde frem på himlen efter et regnvejr og været fascinerede. Denne fascination
har ført til undren, som har affødt historier, hvor regnbuen fik en plads og funktion i verden, uanset om man troede
på Jahve, de nordiske guder eller naturens kraft. Sammen med historierne om bl.a. verdens skabelse, årstidernes
skiften og menneskelivets udvikling kaldes disse historier for myter.

I projektet Regnbuemyter og raketbiler møder eleverne de to børn Sigge og Tot, som bygger en raketbil i baghaven.
Med et trylleslag bliver raketbilen en transportnøgle, der sender børnene ud i tre mytologiske verdener på tværs af tid
og geografi. I de tre mytologiske verdener møder de:

•  Noa på arken, som fortæller om den store syndflod, og Gud, der sætter regnbuen på himlen
•  Vogterguden Heimdal, som holder skarpt øje med himmelbroen Bifrost
•  Regnbueslangen, der lærte de indfødte australiere forskellige ritualer og samtidig formede det australske landskab med sin enorme krop
 

Eleverne skal i projektet arbejde med myterne som en fortælleform, der skildrer tilværelsesspørgsmål på tværs af tid
og sted. En fortælleform, der ser ud til at være universel for menneskers beskrivelse af det fascinerende og det mytiske. 
 

Tilmeldte lærere modtager:

Lærervejledning med forslag til aktiviteter, baggrundsstof og rammefortælling

Adgang til projekthjemmeside med myterne indlæst

Hvad hed Jesus’ mor? Hvordan kan man lave vand til vin? Hvorfor kunne Peter ikke gå på vandet? Og hvad gør egentlig
en fortælling god?
 

I dette projekt skal eleverne på jagt efter en række centrale fortællinger i Det Nye Testamente.
Med udgangspunkt i en stor myldreplakat, som er udviklet til projektet, skal eleverne arbejde med Det Nye Testamente
gennem 12 korte fortællinger, der strækker sig fra Maria får besøg af englen til Jesus’ død og opstandelse. Eleverne
hører bl.a. om fødslen i stalden i Betlehem, fristelsen i ørkenen, den fortabte søn og påskefortællingen.
 

Eleverne lærer i dette projekt, at Det Nye Testamentes fortællinger har en kronologi og er en del af Bibelens samlede
fortælling. Projektet har i tråd med sidste års projekt På jagt i Det Gamle Testamente fokus
på oplevelsen af gode fortællinger og det hyggelige højtlæsningsrum.
 

Materialet er opbygget med opgaver i forskellige sværhedsgrader, så det vil være let at differentiere i forhold til det enkelte klassetrin.

Tilmeldte lærere modtager:

Lærervejledning med baggrundsstof, forslag til undervisningsforløb og elevopgaver

Et højtlæsningseksemplar af bogen Bibelhistorier af Ida Jessen

Plakat af tegneren Marie Dyekjær Eriksen

Klassesæt af A3-plakater til farvelægning

Adgang til projekthjemmeside

Bandeord er både forbudte og fascinerende, men må man egentlig bruge dem?
Og hvorfor er de overhovedet opfundet, hvis man ikke må?

Projektet Sallys far bander ønsker ikke at løfte moralske pegefingre, men derimod at indgå i en dialog med eleverne om
sprogets magt, og om hvad hårde ord kan betyde for trivsel og konfliktniveau i klassen.

Projektet indledes med oplæsning af den kendte børnebog Sallys far bander (... ad helvede til), skrevet af Thomas
Brunstrøm og illustreret af Thorbjørn Christoffersen. Derefter skal eleverne arbejde med, hvad bandeord egentlig er,
hvad de betyder, og hvad forskellen er på bandeord og skældsord.

Kristendomsfagligt går eleverne på opdagelse i fortællingen om Josef og hans brødre og i etikken i den gyldne regel.  
 

Tilmeldte lærere modtager:

Lærervejledning med forslag til aktiviteter
og baggrundsstof

Bogen Sallys far bander (... ad helvede til) til højtlæsning i klassen

Samtalebilleder med handlingsbro

Tilbud om lærerkursus med forfatter Thomas Brunstrøm

     _{Illustration: Anne-Sophie Helger}

Hvad gemmer der sig i gamle flasker? Hvilket stof er drømme vævet af? Og hvad kan overvinde hjerter af sten?

Udgangspunktet for projektet er Astrid Lindgrens klassiker Mio, min Mio – om Bo Vilhelm Olsen, en adopteret dreng,
hvis plejeforældre ikke kan lide ham. En dag finder han en flaske med en ånd i, som tager ham med på en rejse til Landet
i det Fjerne. Her har han det fantastisk. Han hedder Mio, er søn af den gode Konge, får bedstevennen Jum-Jum og
sin helt egen hest, Miramis. Men i nabolandet bor den onde Ridder Kato...

Efter at have læst eller lyttet til historien skal eleverne følge Mios rejse til Landet i det Fjerne. Eleverne arbejder med
fortællingens personer og symboler. Projektet har fokus på intertekstualitet og trækker tråde til kristendommen, nordisk
mytologi, fantastiske fortællinger og eventyr. Desuden vil der blive mulighed for at inddrage brudstykker på svensk.

Gennem projektet kommer eleverne til at arbejde med følgende temaer:

• Godt og ondt
• Ensomhed og venskab
• Håb og drømme
   

Tilmeldte lærere modtager:

Lærervejledning med baggrundsstof, forslag til undervisningsforløb og elevopgaver

Bogen Mio, min Mio af Astrid Lindgren

Klassesæt af elevhæfter samt A3-arbejdsark til hver elev med kort over Landet i det Fjerne

Materialekit med postkort, guldæble og flaskepost

Re:formation er et spændende undervisningsprojekt om en tid for længe siden, hvor verden forandrede sig, og hvordan de forandringer stadig betyder noget for, hvordan mennesker i Danmark lever deres liv den dag i dag. 

Det er også en opdateret udgave af et undervisningsprojekt fra 2017, der var 500-året for Martin Luthers opslag af de berømte 95 teser på kirkedøren i Wittenberg, som satte reformationen i gang.

Undervisningsoplægget er tilrettelagt i fem faser – med fem faglige temaer, der introducerer eleverne for reformationens forudsætninger, indhold og konsekvenser. Eleverne kommer på den måde omkring både 1500tallets verdensbillede, Martin Luther og Bibelen, bogtrykkerkunsten, reformationen i Danmark samt fællessang.

Klassen kan arbejde med alle fem faser eller blot udvælge fx to eller tre. Hver fase introduceres for eleverne med en kort tegnefilm. Projektet inddrager i øvrigt korte historiske fortællinger, elevcases og en musikvideo af rapperen Per Vers.
 

Tilmeldte lærere modtager

Lærervejledning med baggrundsstof og forslag til undervisningsplan

Klassesæt af Re:minder - elevbog med tekster, billeder, opgaver og fakta om reformationen

Adgang til hjemmeside med bl.a. tegnefilm og rap af Per Vers

Plakat
 

Er der en grænse for, hvad en videnskabsmand kan tillade sig? Hvem har ansvaret, når skabelsen går amok? Og hvem er egentlig monsteret i fortællingen?

Videnskabsmanden Viktor Frankenstein sætter sig for at overvinde døden ved at skabe et menneske ud fra kropsdele fra dyr og lig. Resultatet bliver et uhyggeligt væsen, der udvikler sig til et monster, og på sin vej slår flere mennesker ihjel. Men hvem er ansvarlig for de mange drab? Kunne drabene være undgået, hvis monstret var blevet elsket af sin skaber? 

Med afsæt i Kenneth Bøgh Andersens genfortælling af Mary Shelleys klassiker Frankenstein fra 1818 skal eleverne reflektere over ovenstående spørgsmål og begreberne skyld og ansvar. Deres refleksioner skal de præsentere i en podcast, der i bedste true crime-stil undersøger, hvem der egentlig bærer ansvaret for de mange mord i fortællingen. Indholdet til podcasten finder eleverne i et dystert digitalt univers, der indeholder uddrag af klassikeren, bibelske og perspektiverende tekster samt bidder af interviews med en række eksperter.

Tilmeldte lærere modtager

Lærervejledning med baggrundsstof og forslag til undervisningsplan

Adgang til dystert digitalt univers med materialer og lydfiler til produktion af podcast

Oplæg til prøven i kristendomskundskab