Er der en grænse for, hvad en videnskabsmand kan tillade sig? Hvem har ansvaret, når skabelsen går amok? Og hvem er egentlig monsteret i fortællingen?

Videnskabsmanden Viktor Frankenstein sætter sig for at overvinde døden ved at skabe et menneske ud fra kropsdele fra dyr og lig. Resultatet bliver et uhyggeligt væsen, der udvikler sig til et monster, og på sin vej slår flere mennesker ihjel. Men hvem er ansvarlig for de mange drab? Kunne drabene være undgået, hvis monstret var blevet elsket af sin skaber? 

Med afsæt i Kenneth Bøgh Andersens genfortælling af Mary Shelleys klassiker Frankenstein fra 1818 skal eleverne reflektere over ovenstående spørgsmål og begreberne skyld og ansvar. Deres refleksioner skal de præsentere i en podcast, der i bedste true crime-stil undersøger, hvem der egentlig bærer ansvaret for de mange mord i fortællingen. Indholdet til podcasten finder eleverne i et dystert digitalt univers, der indeholder uddrag af klassikeren, bibelske og perspektiverende tekster samt bidder af interviews med en række eksperter.

Tilmeldte lærere modtager

Lærervejledning med baggrundsstof og forslag til undervisningsplan

Adgang til dystert digitalt univers med materialer og lydfiler til produktion af podcast

Oplæg til prøven i kristendomskundskab

Tilbud om lærerkursus med Kenneth Bøgh Andersen. Se nærmere her

Svovlsøer, syndere og Satan. Horn, hove og hugtænder. Helvede beskrives som et frygteligt sted, hvis pinsler og plager med stor detaljerigdom er gengivet i billedkunsten, i folketroen og i populærkulturen. 

De fleste af forestillingerne om Helvede stammer ikke fra Bibelen, men fra værket Den Guddommelige Komedie skrevet af Dante Alighieri i begyndelsen af 1300-tallet. Men hvordan endte det med at være sådan? Og hvorfor er det stadig 700 år senere Dantes version af Helvede, der er den dominerende i den folkelige forståelse?
Eleverne skal arbejde med Den Guddommelige Komedie som graphic novel, samt novellen Enden på komedien af Jesper Wung-Sung. Med afsæt i teksterne skal de linde på døren til Helvede og undersøge: 

Hvad begreberne lykke og lidelse indeholder, og hvordan de kommer til udtryk i teksterne.

Hvordan Den Guddommelige Komedie benytter sig af intertekstualitet, deler fællesstof og opbygning med andre religioner og kulturer end den kristne. 

Hvordan Den Guddommelige Komedie har påvirket og stadig påvirker populærkulturelle og folkelige helvedesforestillinger.

Hvilke forestillinger der er om Helvede i folkekirken i dag.

Projektet kan oplagt køres tværfagligt mellem dansk og kristendomskundskab. Eleverne skal på et kirkebesøg undersøge, hvilke forestillinger, der er om Helvede i folkekirken i dag. På baggrund af dette besøg og arbejdet med teksterne skal eleverne afslutningsvis fremstille en collage, der kombinerer Dantes udlægning af Helvede med folkekirkens og populærkulturens. Collagen er på samme tid en evaluering og et muligt produkt i forbindelse med afgangsprøven. 

Tilmeldte lærere modtager

Lærervejledning med baggrundsstof og forslag til undervisningsplan

Adgang til hjemmeside

Den Guddommelige Komedie som graphic novel

Ny novelle af Jesper Wung-Sung

Tilbud om kirkebesøg

En poetisk adventskalender for de ældste klasser, hvor der lægges op til faglig julehygge – selvom man snart er voksen.

Klassen skal arbejde med fire korte, danskfaglige tekster skrevet af forfattere fra Poesiens Hus. Teksterne omhandler bl.a. tematikkerne håb, forventning, generøsitet og lys i mørket.

Der vil være små korte øvelser til teksterne, både skriftlige men også i kreativ form. Eleverne skal udarbejde et helt særligt kræmmerhus med indflettede ord – ord som refererer til de tanker, som er opstået under arbejdet med teksterne. Kræmmerhuset giver eleven i gave til en af sine nærmeste, og det kan forhåbentligvis bringe ord og tanker med hjem til juletræet, og måske endda give anledning til samtale om, hvad det egentlig er, der er værdifuldt i livet og i juletiden.

Oprindelig var kræmmerhuset en indpakningsform. En pakke, som ofte indeholdt noget sødmefyldt og eksklusivt i form af fx. bolsjer eller kandis – en slags overflodsgave. Denne kræmmerhus-symbolik tolkes ind i en nutidig eller eksistentiel ramme: Hvilke gaver giver vi til hinanden i dag? Hvilke overraskelser længes vi mest efter? Hvad kan et sødmefyldt minde være? Hvad vil det sige, at noget er eksklusivt og dyrebart? Hvilken overflod kan vi øse af til hinanden?
 

Tilmeldte lærere modtager

Elevhæfter

Materiale til fremstilling af kræmmerhuse

Adgang til projekthjemmeside med beskrivelse af formål, undervisningsforløb, kort baggrundstekst og instruktionsfilm til det kreative arbejde, samt pdf-filer af elevhæfte og novelle