Monstre på spil

1. - 3. klasse

 

Drabelige monstre, modbydelige marer og tumpede trolde. Folketroen og religionerne er fulde af mnstre. Men hvorfor er det egentlig sådan? Hvad kendetegner et monster? Og kan monstrene overhovedet overvindes?

Med udgangspunkt i forfatter Morten Dürr og illustrator Julie Østergaards nyskrevne bog om monstre og mennesker, frygt og håb møder eleverne sammen med de to børn Felix og Anna monstre fra Bibelen, fra nordisk mytologi og fra dansk folketro, som de efterfølgende skal arbejde videre med.

Fortællingen ledsages af et lydspor, komponeret af Mathias Madsen Munch. Lydsporet er en musikfortælling og er indspillet af et klassisk symfoniorkester.

Eleverne får til slut mulighed for at komme med deres bud på, hvad de selv er bange for, altså hvordan deres eget monster ser ud, og hvordan man kan overvinde det. 

 

Fag: Kristendomskundskab og dansk med mulighed for inddragelse af musik og billedkunst

Periode: November - december 2021

Lektioner: 11 + kirkebesøg

Tilmelding: Senest 1. september 2021

 

Tilmeldte lærere modtager:

Lærervejledning med baggrundsstof, forslag til undervisningsplan og elevoplæg

Den kæmpestore oplæsningsbog "Felix og Monstrene" af Morten Dürr

Adgang til hjemmeside med lydspor til fortællingen

Faktakort

Tilbud om kirkebesøg

Tilbud om lærerkursus 1. november 14 - 16 i Vejleå kirke, Ishøj  (læs mere her)

Tilmelding til projekt

Folkekirkens Skoletjeneste i Næstved, Stationsvej 4 kld. | 4171 Glumsø