Trolde, skiftinge og forbyttede børn

2. - 3. klasse

 

Eleverne skal i dette undervisningsprojekt arbejde med Selma Lagerlöfs fortælling "Skiftingen" og herigennem gøre sig overvejelser over det at være anderledes og om, hvordan man bør behandle andre. Dette tema uddybes ved arbejdet med lignelsen om Den barmhjertige samaritaner.

Derudover skal eleverne høre vores lokale troldehistorier om Fladsåtrolden og Slattenpatten, og der opfordres til, at projektet afsluttes med en byvandring i Næstved, hvor man ser statuerne af de to figurer.

 

Fag: Kristendomskundskab, dansk og billedkunst

Periode: Februar - april 2022

Lektioner: 8 - 10

Tilmelding: Senest 1. september 2021

 

Tilmeldte lærere modtager:

Lærervejledning med baggrundsstof, forslag til undervisningsplan og elevopgaver

Læsehæfte til alle elever

Tilbud om kreativ workshop i Børnekulturhuset, Grønnegade Kaserne i marts 2022

Tilbud om undervisningsforløb om lokale trolde på Næstved museum i marts/april 2022

 

Tilmelding til projekt

Folkekirkens Skoletjeneste i Næstved, Stationsvej 4 kld. | 4171 Glumsø