Djævelens Lærling

5. - 7. klasse

 

Er et menneske kun godt? Eller kun ondt? Og er verden gået rent af lave, når Satans eneste håb er en engel?

Eleverne skal i dette projekt arbejde med begreberne godt og ondt. Det sker med afsæt i en række bibelske tekster og Kenneth Bøgh Andersens roman "Djævlens lærling", hvor den hjertensgode dreng Filip Engel ved en fejl bliver udset til at være Satans efterfølger og derfor ender i Helvede. Undervejs i romanen udfordres både Filip og Satans syn på godt og ondt.

I projektet lægges der op til, at eleverne arbejder med Djævlens lærling i uddrag, men der kan også arbejdes med romanen i sin helhed. Til projektet er udviklet et dilemmaspil, hvor eleverne i forlængelse af de bibelske tekster og "Djævlens lærling" blandt andet skal undersøge:

• Hvordan kan man vide, at noget er godt, hvis modsætningen ”ondt” ikke findes?

• Kan et godt menneske blive ved at være godt, selvom det gør noget ondt?

• Og er et ondt menneske stadig ondt, selvom det gør noget godt?

Tilmeldte klasser tilbydes at se forestillingen "Djævelens lærling" udviklet af Peter Holst og Det Lille Turneteater.

 

Fag: Dansk og kristendomskundskab

Lektioner: 12 + læsning af bog

Periode: Marts - maj 2022

Tilmelding: Senest 1. september 2021

Tilmeldte lærere modtager:

Lærervejledning med baggrundsstof og forslag til undervisningsplan og elevopgaver

Dilemmaspil

Adgang til hjemmeside

Tilbud om at se teaterforestillingen "Djævelens Lærling" med Det lille Turnéteater

Tilmelding til projekt

Folkekirkens Skoletjeneste i Næstved, Stationsvej 4 kld. | 4171 Glumsø